Den er kun 15 år gammel, men alligevel skal den nu genindspilles. Det er det relativt ukendte AMBI Pictures med italienske Andrea Iervolino og Monika Bacardi i front, der nu vil genindspille Christopher Nolans gennembrudsfilm, “[url=/film/memento]Memento[/url]”.

[i]Se også: [url=/christopher-nolan-er-den-mest-populaere-imdb-instruktoer]Christopher Nolan er den mest populære IMDb-instruktør[/url][/i]

Remaket er blevet gjort muligt af et opkøb, hvor AMBI Pictures har investeret i kataloget fra Exclusive Media Group, der i alt indeholder 400 titler, som frit kan genindspilles. Heriblandt film som “Sex Games”, “Donnie Darko”, “Rush” og så altså “Memento”.

[i]”Vi ønsker at forblive tro mod Christopher Nolans vision, og vi vil levere en mindeværdig film, der er lige så kantet, ikonisk og værdig til priser som originalen. Det er et stort ansvar at skabe noget, der lever op til det mesterlige ved originalen, men vi er ekstremt begejstrede og motiverede til at bringe denne gåde til live igen og tilbage i hovederne på biografgængerne,”[/i] siger Monika Bacardi til [url=http://www.hollywoodreporter.com/heat-vision/christopher-nolans-memento-get-remake-840587]The Hollywood Reporter[/url].

Originalen havde Guy Pearce i hovedrollen, der jagter sin kones morder, imens han er plaget af hukommelsestab. “Memento” blev særligt kendt og husket for sin fortælleform, der begyndte med slutningen og sluttede med begyndelsen.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]