Clive Owen, der i øjeblikket kan ses i “Sin City”, er i de afsluttende forhandlinger om at medvirke i den ultravoldelige film “Shoot-Em-Up” fra New Line Cinema.
I filmen, som både er skrevet og skal instrueres af Michael Davis, skal Owen spille en mystisk mand, der beskytter et nyfødt spædbarn fra en gruppe kriminelle, der er ude på at slå det ihjel. Filmen vil bl.a. indeholde en vild skudveksling under en sexscene og endnu en i frit fald.
“Shoot-Em-Up” vil blive påbegyndt i januar og vil udkomme ved juletid i 2006.
