Hvis du elsker Coen-brødrene og har set “[url=/film/fargo]Fargo[/url]” utallige gange, så har du noget at glæde dig til. Første og andet afsnit i den splinternye “Fargo”-serie får nemlig premiere allerede næste måned på HBO Nordic.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/filmz-mener-broedrene-coen-er-i-en-liga-for-sig-selv]Filmz mener: Brødrene Coen er i en liga for sig selv[/url][/i]
Serien, som er produceret af Coen-brødrene, er baseret på en helt ny “sandfærdig historie”. Ligesom i “Fargo” følger vi en kriminalsag fyldt med spænding, skæve karakterer og den humor, der gjorde spillefilmen elsket. Rollelisten prydes af en række kendte navne som Billy Bob Thornton (“[url=/film/bad-santa]Bad Santa[/url]”), Martin Freeman (“[url=/film/hobbitten-en-uventet-rejse]Hobbitten: En uventet rejse[/url]”), Bob Odenkirk (“[url=/film/breaking-bad]Breaking Bad[/url]”) og Oliver Platt (“[url=/film/x-men-first-class]X-Men: First Class[/url]”).
Den første sæson, der kommer til at bestå af 10 episoder, er skrevet af Noah Hawley (“[url=/film/bones-saeson-1]Bones[/url]”), mens Adam Bernstein (“[url=/film/californication-saeson-1]Californication[/url]”) har instrueret det første afsnit. “Fargo” vil kunne ses fra den 23. april på HBO Nordic.
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
