Brødrene Ethan og Joel Coen instruerer normalt kun til biografen. Det bliver der snart ændret på. Netflix har netop oplyst, at de Oscar-vindende brødre laver western-serien “The Ballad of Buster Scruggs” til streaming-tjenesten.
[i]Se også: [url=/coen-broedrene-the-big-lebowski-2-kommer-aldrig-til-at-ske]Coen-brødrene: “The Big Lebowski 2” kommer aldrig til at ske[/url][/i]
The Coens har ganske vist tidligere været producenter på serie-udgaven af “Fargo”, men dette bliver første gang, at de selv skriver og instruerer en serie direkte til en streaming-tjeneste.
“The Ballad of Buster Scruggs” beskrives som en antologi bestående af seks fortællinger fra den amerikanske [i]frontier[/i], som de også tidligere har beskæftiget sig med i “[url=/film/true-grit-2011]True Grit[/url]”.
Om overgangen fra film i biografen til en serie på Netflix udtaler de originale brødre:
[i]”Vi streamer, motherfuckers!”[/i]
“The Ballad of Buster Scruggs” får premiere på Netflix i 2018.
[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
