Colin Farrell, Ralph Fiennes, Brendan Gleeson, Clemence Poesy og Jeremie Renier er alle blevet tilføjet rollelisten til Focus Features’ kommende film, “In Bruges”.
Martin McDonagh får sin debut som spillefilmsinstruktør på projektet, der er en mørk komedie om et par lejemordere (Farrell og Gleeson), som beslutter at slå sig ned i den belgiske by Brügge for at holde lav profil efter et besværligt job i London.
Mens de bliver rodet ud i sager med lokale, turister og en filmoptagelse, får de et helt nyt syn på livet og døden.
Produktionen går i gang til februar i Belgien.
