Den officielle hjemmeside til filmen om den kæderygende magiker som bliver fanget mellem himmel og helvede, “Constantine”, er nu gået i luften.

På siden fra Warner Bros. kan man se klip og billeder fra filmen, downloade wallpaper og deltage i konkurrencer.

Keanu Reeves spiller Constantine – en figur skabt af tegneserieforfatteren Alan Moore – i den kommende film. På rollelisten finder man desuden Rachel Weisz, Tilda Swinton, Gavin Rossdale og Djimon Hounsou.

Filmen har dansk premiere 24. februar.