Danske biografer anbefalinger coronavirus / Filmz.dk

Brancheforeningen Danske Biografer opfordrer nu alle landets biografer til at følge fire anbefalinger.

Statsminister Mette Frederiksen og den danske regering delte i dag en opfordring om at udskyde eller aflyse alle arrangementer med mere end 1.000 gæster i Danmark.

Nu kan Danske Biografer-direktør Lars Werge afsløre yderligere krav til arrangementer – herunder biografbesøg – fra regeringen efter et møde i kulturministeriet her til eftermiddag.

Derfor opfordrer Danske Biografer nu landets biografer til at følge følgende fire anbefalinger for alle biografvisninger uanset antal gæster:

A. At opsætte informationsmateriale om, at man fraråder deltagelse af personer med symptomer på luftvejsinfektion.
B. At sikre udstrakt tilgængelighed til håndsprit og vådservietter.
C. At placere stole med større afstand end normalt.
D. At observere deltagerne – har én eller flere udtalt hoste og/eller nysen skal man overveje, om vedkommende bør være til stede i biografen

Læs også ‘Danmarks største biografkæde reducerer kapaciteten på grund af coronavirus‘.

Anbefalingerne gælder i første omgang resten af marts.