Russel Crowes nye film “Master and Commander” får britisk premiere i november, men den australske stjerne nægter at dukke op til premieren på grund af en tv-dokumentar, som går tæt på Crowes voldsomme temperament.

Den britiske tv-dokumentar, som har fået titlen “Russel Crowe’s Greatest Fights”, har vakt skuespillerens harme. Den tager sit udspring i en bestemt episode, hvor Crowe gik amok på en BBC-producent. Hertil vises bl.a. Crowe i et værtshusslagsmål i Australien.

En talskvinde for Russel Crowe siger: [i]”Det er en ondskabsfuld biografisk dokumentar.”[/i]