Verdens største biografkæde – amerikanske AMC – meldes nu et skridt nærmere konkurs.
Wall Street-analytiker Eric Handler fra MKM Partners kommer nu med en vurdering, som de næppe er tilfredse med hos AMC Entertainment, der senest har fået nedgraderet sin kreditvurdering til CCC-.
Eric Handler vurderer nu, at man bør sælge sine aktier i AMC, der ligesom resten af biografindustrien er hårdt ramt af coronakrisen.
Således vurderer Wall Street-analytikeren, at AMC snart bliver tvunget til at begære om konkurs, skriver Variety.
Ikke alene plages AMC af manglende omsætning på grund af coronakrisen, men desuden en gæld på 32 milliarder kroner.
Ender det med en AMC-konkurs, så kan det trække flere nordiske biografer med i faldet. AMC ejer således også en række europæiske biografer.
Læs også ‘Største biografkæde i USA kan gå konkurs – nordiske biografer er truet‘.
I Danmark er de danske biografejere ikke alene bekymret for den aktuelle nedlukning, men også for tiden efter genåbningen, hvor der vil mangle store premierefilm til biograferne – læs om det her.
