Det har været en lang dans om den varme grød. Men nu skulle den være god nok: Daniel Craig bekræfter, at han trækker i det elegante jakkesæt og tager endnu en tørn som James Bond.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/daniel-craig-meldes-klar-til-bond-25-adele-endnu-uafklaret]Daniel Craig meldes klar til “Bond 25” – Adele endnu uafklaret
[/url][/i]
Daniel Craig bekræftede rygterne i et interview på [url=https://www.youtube.com/watch?v=iNr9xdc6cVA]Stephen Colberts talkshow[/url]. Han slog samtidig fast, at “[url=/film/bond-25]Bond 25[/url]” bliver den sidste med hans medvirken:
[i]”Det er det. Jeg vil gå ud på toppen. Jeg kan slet ikke vente,”[/i] forklarede han.
Efter “[url=/film/spectre]Spectre[/url]” udtalte Daniel Craig sig ellers ret skeptisk om muligheden for endnu en Bond-film:
[i]”Jeg ønsker bare at komme videre. Lige nu vil jeg hellere knuse et glas og skære mine håndled over,”[/i] lød det dengang fra Craig.
Da Colbert konfronterede Craig med den skarpe afvisning, forklarede Bond-stjernen sig:
[i]”Jeg skal ikke komme med undskyldninger. Men det var to dage efter, jeg færdiggjorde optagelserne på den seneste film, og jeg gik direkte ind i et interview, hvor de spurgte, om jeg ville lave endnu en. Så jeg sagde nej! I stedet for at sige noget med stil og elegance, gav jeg et dumt svar,”[/i] lød indrømmelsen.
“Bond 25” får premiere d. 7. november i 2019.
Se resten af interviewet herunder.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
