Collider har i et interview med Daniel Craig snakket lidt om fremtiden for Bond-franchisen. “Quantum of Solace” startede lige i kølvandet på, hvor “Casino Royale” sluttede. Det er derfor nærliggende at tro, at den næste Bond-film bliver endnu en fortsættelse fremfor et enkeltstående afsnit, hvilket ellers har været tradition i de fleste af Bond-filmene.
Sådan kommer det dog ikke til at være ifølge Craig, der siger, at han er helt færdig med historien om Vesper Lynd og efterveerne af begivenhederne i “Casino Royale”.
Craig uddyber med: [i]”Vi har færdiggjort historien, så vidt jeg ved. Vi har et godt udvalg af skurke. Der er en organisation, vi kan benytte, når vi vil. Forholdet mellem Bond og M er fastlagt, og det samme er Felix. Lad os i stedet finde ud af, hvor Moneypenny og Q kommer fra. Lad os hellere gøre det og have lidt sjov.”[/i]
