Hvem skal afløse Daniel Craig som James Bond? Det er det hotte 007-spørgsmål for tiden. Men hvad med skurkene? Ingen Bond uden ondt modstykke. Det sætter filmjournalisten Jacob Wendt Jensen fokus på i sin nye bog med titlen “James Bond – helte og skurke”. Og han er ikke i tvivl om, hvem der er de bedste Bond-skurke.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/sidste-trailer-nu-er-der-kun-faa-uger-til-spectre]Sidste trailer: Nu er der kun få uger til “Spectre”[/url][/i]

I denne top 5 giver Bond-forfatteren sit bud på, hvem der er de bedste modstykker til James Bond igennem tiden:

[b]5. Elliot Carver (Jonathan Pryce) i “[url=/film/tomorrow-never-dies]Tomorrow Never Dies[/url]”.[/b]

I en noget tynd periode for Bond-filmene lykkedes det for Pryce at give mediemogulen Carver et galt blik i øjnene med mottoet: [i]”There’s no news like bad news”[/i]. Det er ikke let at være en god Bond-skurk med den efterhånden tunge arv, hvor flere gode skuespillere som Christopher Walken og Robert Carlyle endda har været regulære fiaskoer.

[b]4. Scaramanga (Christopher Lee) i “[url=/film/man-with-the-golden-gun-the]The Man With the Golden Gun[/url]”.[/b]

En mand med tre brystvorter er svær at tage alvorligt, hvis det da ikke lige var i James Bond. Først nydefinerede Christopher Lee Dracula, siden var han Scaramanga og så blev han Saruman i “Ringenes herre”. Den trio af skurke er ganske enkelt umulig at slå.

[b]3. Ernst Stavro Blofeld (Donald Pleasance) i “[url=/film/du-lever-kun-2-gange]You Only Live Twice[/url]”.[/b]

Ud af en lang række skuespillere i 1960’erne spiller Pleasance SPECTRE-skurken Blofeld bedst. Hele designet af hans udseende med det lange lodrette ar gennem det ene øje, den skaldede isse og den hvide kat på armen er genialt fundet på.

[b]2. Le Chiffre (Mads Mikkelsen) i “[url=/film/casino-royale]Casino Royale[/url]”.[/b]

Mads Mikkelsen underspiller Le Chiffre meget fint, og han nedstammer i lige linje fra sådan som Blofeld så ud i anden halvdel af 1960’erne. Med et ar omkring øjet, astmaspray i lommen og blod i øjenkrogen, når han bliver stresset, gør han det mindeværdigt.

[b]1. Auric Goldfinger (Gert Fröbe) i “[url=/film/goldfinger]Goldfinger[/url]”.[/b]

Fröbe kunne ikke engelsk, og derfor forstod han ikke, hvad han sagde. Det giver et henkastet, lettere desorienteret blik i øjnene, som virker ret uhyggeligt. Scenen, hvor Goldfinger vil kastrere Sean Connery som Agent 007 med en laserstråle, er ikke overgået af andre skurke siden.

[b]Hvem, mener du, er den bedste Bond-skurk?[/b]

Du kan købe “James Bond – helte og skurke” [url=https://www.saxo.com/dk/james-bond-helte-og-skurke_jacob-wendt-jensen_haeftet_9788792999306]her[/url].

[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook.[/url][/i]