Filmz kan afsløre, at ‘Extended-udgaven af alle tre “Ringenes Herre”-film vil blive vist i CinemaxX.
Fra den 30. juli vil ‘Extended’-udgaverne af de tre “Ringenes Herre”-film for første gang kunne ses i danske biografer.
Det er CinemaxX-biograferne, der har valgt at vise den udvidede udgave af Peter Jacksons epokegørende fantasy-trilogi.
Læs også Søger statister til “Ringenes herre” – her er kravene
De tre “Ringenes Herre”-film fik premiere fra 2001-2003, men de udvidede udgaver har altså aldrig før været vist i de danske biografer.
Spillelængden på de tre udvidede “Ringenes Herre”-film er hhv. 228 minutter, 235 minutter og 263 minutter.
De oprindelige udgaver var hhv. 178 minutter, 179 minutter og 201 minutter.
Det vil sige, at der er hele 168 minutter ekstra “Ringenes Herre” på vej til biograflærredet.
Det er som sagt kun i CinemaxX-biograferne, at Frodo, Gandalf og resten af Midgård vender tilbage til det store lærred.
Hver film bliver vist uden pause, og billetprisen vil være 75 kroner pr. film.
