Der bliver alt for mange offentlige penge til danske film, som ingen gider se. Det mener Dansk Folkeparti, der netop har præsenteret et vidtgående forslag til filmstøtteordningen.
[i]Se også: [url=/james-gunn-skriver-takkebrev-til-guardians-of-the-galaxy-fans[/url]James Gunn skiver takkebrev til “Guardians of the Galaxy”[/i]
Partiet vil nedlægge den nuværende kunstnerisk baserede ordning og erstatte den med en filmstøtte, der skal fremme billetsalget. Det skriver [url=http://www.b.dk/kultur/df-vil-kun-stoette-folkelige-film]Berlingske.dk.[/url]
[i]”Vi vil have færre prætentiøse film uden publikum. Filmkunst, der ikke har noget publikum, er jo ikke kunst. Det er navlepilleri. Film er et massemedie, så jo flere der går i biografen og ser dem, desto bedre. Derfor skal vi satse på film, hvor håndværket er i orden, og som rækker ud mod publikum og lokker dem i biografen,” [/i]siger DFs kulturordfører, Alex Ahrendtsen, til Berlingske.
Til efteråret skal folketinget færdigforhandle en ny fireårig aftale for den offentlige støtte til dansk film. Og her vil Dansk Folkeparti altså slå et slag for, at der i højere grad skal gives støtte til folkelige film, mens eksperimenterende værker bør nedprioriteres.
Hvis det stod til DF’s kulturordfører Alex Ahrendtsen, ville en instruktør som Simon Staho og hans film [url=/film/miraklet]”Miraklet”[/url], der kun blev set af 742 mennesker, aldrig have modtaget støtte.
Forslaget har ikke overraskende fået en del danske filmfolk til at rynke på næsen. Heriblandt filmproducent Regner Grasten, der bestemt ikke er begejstret for Dansk Folkepartis udspil.
[i]”Det er en rigtig dårlig idé alene af den grund, at det er i eksperimenterne, at vi får benzinen til de brede og folkelige film. Hvis vi kun satser på folkelige film uden samtidig at have ‘drivhuset’, så ender vi som i tresserne, hvor dansk film blev en stribe dårlige Dirch Passer-film,”[/i] siger han til avisen.
[i]Hvad mener du? Bør støtten til eksperimenterende kunstfilm sløjfes til fordel for en støtteordning, der tilgodeser de folkelige film?[/i]
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
