M. Night Shyamalans fortsættelse til “Split” får hug af de danske anmeldere.
Politiken, Jyllands-Posten B.T. og Filmz giver alle to stjerner til premiere-aktuelle “Glass” med stjerner som Bruce Willis, James McAvoy og Samuel L. Jackson på rollelisten.
Mest negativ er dog Ekstra Bladet, der ikke håber, at der i 2019 kommer en dårligere film i de danske biografer:
[i]”Det kan måske virke lidt præmaturt, allerede at udråbe ‘Glass’ til en af årets dårligste film blot et par uger inde i januar, men jeg håber så sandelig, at jeg har ret. Ellers bliver det et meget langt filmår.”[/i]
End ikke M. Night Shyamalans sjette sans for overraskende twists kan hjælpe instruktøren denne gang:
[i]”Selv om der selvfølgelig kommer et tvist til sidst, keder man sig og har fornemmelsen af at have set det hele før,”[/i] skriver Politiken.
Samme melding kommer fra Filmz-anmeldelsen:
[i]”Det mest kedelige er næsten det twist, som M. Night ‘I see dead people’ Shyamalan obligatorisk tvinger ned over ‘Glass’. Et forudsigeligt twist er næppe et twist.”[/i]
“Glass” har premiere i dag.
