Konkurrencestyrelsen vil undersøge de danske dvd-priser, da de mener at den danske forbruger muligvis betaler for meget for udgivelserne.

Selvom prisen på produktionen af dvd er billigere end et vhs-bånd, er udgivelserne væsentligt dyrere, og konkurrencen ser ud til at være begrænset på området. Prisen på at producere en dvd-skive ligger på omkring 10 kr.

Ifølge Poul Christian Dylov, formand for de danske videogramdistributører, er det dog ikke produktionsprisen der er den største udgift: [i]”Den fysiske produktionspris er den mindste udgift. Det er vederlaget for at erhverve rettighederne til at sælge filmen, der koster. Det kommer typisk op på et tocifret millionbeløb.”[/i]