Årets Bodil-nomineringer fra Danske Filmkritikere afslørede en stor afstand imellem publikum og anmelderne. Det bør der ikke være, kritiserer Danske Biografer. Men Danske Filmkritikere vil ikke lade sig diktere af billetsalget.
[i]Se også: [url=/bodilprisen-anmelderne-og-publikum-er-dybt-uenige-om-aarets-film]Bodilprisen: Anmelderne og publikum er dybt uenige om årets film[/url][/i]
Således mener biografernes formand, Kim Pedersen, at afstanden imellem publikum-flertallet og anmelderne kan føre til et folkeligt oprør i stil med det, vi har set i USA personificeret ved Donald Trump.
Filmz har forelagt Kim Pedersens kritik til formanden for Danske Filmkritikere, Jacob Wendt Jensen, som vi har bedt om en kommentar:
[i]”Når vi nominerer film, følger hver anmelder sit hjerte og tænker typisk ikke på billetsalgstal. Jeg gør i hvert tilfælde ikke,”[/i] siger Jacob Wendt Jensen til Filmz.
I stedet mener filmkritiker-formanden, at den aktuelle afstand imellem publikum og anmeldere skyldes en dalende kvalitet blandt de største danske film:
[i]”Filmkvaliteten falder, og derfor bliver anmelderstjernerne færre og gabet til publikum måske dermed lidt større.”[/i]
Bodil-prisen uddeles d. 4. marts.
[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
