Den danske instruktør Martin Barnewitz, som instruerede gyseren “Kollegiet” sidste år, skal instruere den kommende fortsættelse til gyseren “The Messengers”, som bl.a. produceres af Sam Raimi.

“The Messengers 2” foregår før den første film og omhandler farmeren John Rollins fra delstaten North Dakota, som forsøger at redde sin farm og holde familien samlet.

Efter at Rollins har stødt på et mystisk fugleskræmsel på en mark, synes han pludselig at have langt større held med alt i hverdagen. Men langsomt begynder hans forstand at smuldre.