En populær dansk instruktør med Oscar-nomineringer i bagagen og flotte anmeldelser har tilsyneladende kunnet trække danskerne i biografen i weekenden, hvor Lone Scherfigs “[url=/film/education-an]An Education[/url]” satte sig i toppen af filmhitlisten. Det skriver Nordisk Film i en pressemeddelelse.

Fredag, lørdag og søndag solgte filmen godt 26.620 billetter, og med torsdagspremieren og forpremierer er filmen nu set af over 37.000 mennesker.

På filmhitlisten skubbede den således “[url=/film/clash-of-the-titans]Clash of the Titans[/url]” ned på andenpladsen.

“An Education” omhandler den 16-årige Jenny, der møder den noget ældre David, som præsenterer hende et voksenliv, som Jenny i den grad savner. Med det er ikke uden omkostninger at kaste sig i armene på nattelivet, før man er helt indstillet på at se morgendagen i øjnene…
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/de-danske-anmeldere-er-begejstrede-for-an-education]De danske anmeldere er begejstrede for “An Education”[/url].[/i]