De danske biografgængere vil tilsyneladende gerne se svedige, animerede baller og toilethumor i store mængder.
Den danske animationsfilm “[url=/film/ronal-barbaren]Ronal barbaren[/url]” er således rykket ind på 1. pladsen på den danske boxoffice-liste med 25.967 solgte billetter over weekenden.
[i]
[url=http://filmz.dk/filmz-tv-gys-grin-og-eksklusive-interviews]Se Filmz TV’s interview med komponisten bag “Ronal barbaren”[/url].[/i]
Direktør for Nordisk Films Biografdistribution, Jan Lehmann, udtaler i en pressemeddelelse: [i]”‘Ronal Barbaren’ er åbnet til et meget tilfredsstillende resultat, og det er rent faktisk imponerende, at så mange tusinde publikummer er strømmet i biografen for at se filmen i betragtning af, at vi i denne weekend vel nok havde årets flotteste sommervejr.” [/i]
“Ronal Barbaren” havde premiere i torsdags, og Filmz-anmelder Sarah Ingemann Hansen kastede tre stjerner efter filmen og skrev bl.a.: [i]”Som filmoplevelse svarer ‘Ronal barbaren’ til at være til et stand-up-arrangement, hvor amatørkomikerne konstant tyr til platte pik og patter-jokes.”[/i]
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
