Alex Kurtzman har forklaret, at “[url=/film/mummy-2017-the]The Mummy[/url]” ikke er lavet til anmelderne, der var hårde ved den første Dark Universe-film. Derimod er den lavet til publikum. Men nu viser det sig, at de heller ikke gider den nye monster-franchise.

[i]Se også: [url=/dark-universe-skaber-the-mummy-er-til-fans-ikke-til-anmelderne]Dark Universe-skaber: “The Mummy” er til fans – ikke til anmelderne[/url][/i]

Det er [url=http://deadline.com/2017/06/the-mummy-tom-cruise-box-office-bomb-loss-1202114482/]Deadline[/url], der estimerer, at “The Mummy” ender med globalt at sælge billetter for 375 millioner dollars.

Og det er ganske vist en pæn del over produktions-budgettet på 125 millioner dollars, men alligevel bliver Alex Kurtzmans film en økonomisk fiasko.

For med udgifter til marketing og biograferne så ligner det et underskud på 95 millioner dollars – over 600 millioner kroner.

Holder prognosen stik, så skal det blive spændende, om Universal tør at fortsætte med Dark Universe, der efter planen giver premiere til “Bride of Frankenstein” i begyndelsen af 2019.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]