Dave Bautista James Gunn fyring forfærdelig / Filmz.dk

MCU-stjernen Dave Bautista fortsætter sit forsvar af den fyrede James Gunn. 

Lige siden James Gunn sidste sommer blev fyret af Marvel Studios, så har én person støttet “Guardians of the Galaxy”-instruktøren uden tøven. Det fortsætter Dave Bautista med.

Marvel-skuespilleren mener nemlig, at Marvel Studios og Disney blev lokket i en fælde af personer med onde hensigter, da Gunn blev fyret for gamle tweets:

[i]”Det var jokes, og denne hårde, forhastede beslutning om at fyre ham har givet magt til nogle forfærdelige, forfærdelige personer,”[/i] siger Bautista til Tampa Bay Times.

Det var alt-right-frontfiguren Jack Posobiec, som begyndte kampagnen imod Gunn, hvilket endte med, at Disney reagerede med en fyring.

Posobiec gik senere i 2018 til angreb på en dansk forsker, der afslørede troll-angreb imod “The Last Jedi” – læs om det her.

James Gunn har siden landet et nyt job hos Marvel-konkurrenterne hos DC Films, hvor instruktøren skal lave en ny udgave af “Suicide Squad”.