“Suicide Squad” solgte mange billetter. Derfor er David Ayer fortsat instruktør hos DC Films – hvor han nu er i gang med Harley Quinn-filmen “Gotham City Sirens”. Alligevel fortryder han særligt én ting ved den voldsomt kritiserede “[url=/film/suicide-squad]Suicide Squad[/url]”.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/jared-leto-teaser-ny-omgang-joker-naeppe-faerdig-med-dc-films]Jared Leto teaser ny omgang Joker: Næppe færdig med DC Films[/url][/i]

For stik imod det, de fleste sikkert forventede, så var Jokeren spillet af Jared Leto reduceret til en ubetydelig rolle i “Suicide Squad”, imens Enchantress var hovedskurken. Og det fortryder Ayer:

[i]”Jeg ville ønske, jeg havde en tidsmaskine. Så havde jeg gjort Jokeren til hovedskurken i en mere rodfæstet historie. Jeg er nødt til at tage det gode og det dårlige og så lære af det,”[/i] skriver David Ayer på [url=https://twitter.com/DavidAyerMovies/status/822948443110842369]Twitter[/url].

Den indrømmelse er interessant set i lyset af, at Jared Leto senest teasede på sin egen Twitter-profil, at han næppe er færdig som Jokeren. Måske David Ayer gør det godt igen med “Gotham City Sirens”? Noget kunne tyde på det.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]