En aftale er blevet indgået mellem boet efter Michael Jackson, koncert-arrangøren AEG Live og filmselskabet Columbia Pictures om at producere en film om Michael Jacksons liv.
Filmen, der forventes at få biografpremiere, vil bl.a. indeholde optagelser fra Jacksons prøver til comeback-koncerterne i London – de sidste optagelser af Michael Jackson i live.
Ifølge aftalen vil Jacksons bo have det sidste ord, når den endelige version af filmen skal godkendes. Boet har således ret til at kræve, at scener, som stiller sangeren i et dårligt lys, bliver fjernet.
Filmen, der får titlen “[url=/film/this-is-it]This Is It[/url]”, forventes at få premiere 30. oktober.
Michael Jackson døde 25. juni, 50 år gammel.
