MGM er nu i gang med at producere en “Dead Like Me”-film, som vil udkomme direkte på dvd. Filmen er en fortsættelse til serien af samme navn, der kørte over to sæsoner fra 2003 til 2004.

Serien handler om pigen Georgia Lass, der efter sin tidlige død bliver rekrutteret som medarbejder for Døden, hvor hun sammen med en gruppe andre såkaldte ‘grim reapers’ skal sørge for, at mennesker får en smertefri død.

Ellen Muth, der havde rollen som Georgia Lass, vender tilbage i rollen, hvilket hun også har annonceret på sin [url=http://blog.myspace.com/index.cfm?fuseaction=blog.view&friendID=148913492&blogID=282378780]MySpace-side[/url]. Dog forventes det ikke, at Mandy Patinkin vender tilbage i rollen som Georgies chef, Rube, og ligeledes bliver Laura Harris (der spillede Daisy) også erstattet af en endnu ikke offentliggjort skuespillerinde.

Ellen Muth siger endvidere på sin MySpace-side, at serien vil tage en ny drejning, og hvis der bliver taget godt imod filmen, så er der en chance for, at serien vil vende tilbage.