Superheltefilm og Oscar hænger normalt ikke sammen. Men det kan 2017 og “[url=/film/deadpool]Deadpool[/url]” måske ændre på. Den populære antiheltefilm er i hvert fald godt på vej mod en Oscar-nominering for bedste manuskript.

[i]Læs også: [url=/ryan-reynolds-logan-kan-blive-oscar-nomineret-for-bedste-film]Ryan Reynolds: “Logan” kan blive Oscar-nomineret for bedste film[/url][/i]

Det er brancheforeningen for manuskript-forfattere, der har nomineret “Deadpool” til Writers Guild Award for årets bedste adapterede manuskript.

Og det er Oscar-vigtigt, fordi de såkaldte Guild-awards normalt peger frem mod Oscar senere på året. Således blev tre af de fem Writers Guild-nominerede i kategorien i 2016 senere nomineret til en Oscar.

I 2016 vandt “[url=/film/big-short-the]The Big Short[/url]” Writers Guild Award for bedste adapterede manuskript og vandt siden Oscaren i selv samme kategori.

Blandt de andre fire nominerede er “Deadpool” i selskab med mere ‘normale’ Oscar-kandidater som “[url=/film/arrival]Arrival[/url]”, “Fences”, “Hidden Figures” og “[url=/film/nocturnal-animals]Nocturnal Animals[/url]”.

Writers Guild Awards uddeles d. 19. februar.

[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]