Disney vil gerne købe 20th Century Fox. Hvis den handel bliver til noget, så medfølger rettighederne til “X-Men/Deadpool”-universet. Men det univers bliver lige så stort som “Star Wars” – derfor bør Fox ikke sælge, mener “Deadpool”-skaber.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/disney-vil-koebe-20th-century-fox-kan-forene-x-men-og-avengers]Disney vil købe 20th Century Fox: Kan forene X-Men og Avengers[/url][/i]
Det er tegneserie-skaberen Rob Liefeld, der nu advarer Fox imod et salg til Disney. De smider guld på gaden:
[i]”Vent med yderligere forhandlinger inden ‘Deadpool 2’ åbner og sælger for en milliard dollars. Og ‘X-Force’! Det her er jeres ‘Star Wars’-franchise, og I har kun skrabet overfladen,”[/i] skriver “Deadpool”-skaberen på [url=https://www.instagram.com/p/BbNCfOwlMb7/]Instagram[/url].
Det er ikke første gang, at Liefeld udtrykker stor optimisme på vegne af “[url=/film/deadpool]Deadpool[/url]”-franchisen og det videre “X-Force”-univers.
Tilbage i oktober udtalte selv samme Liefeld, at han er sikker på, at “[url=/film/deadpool-2]Deadpool 2[/url]” slår “[url=/film/solo-a-star-wars-story]Solo: A Star Wars Story[/url]”, der åbner ugen inden “Deadpool 2”.
“Deadpool 2” får premiere d. 31. maj.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
