Det bliver giganternes kamp. I begyndelsen af sommeren i 2018 åbner “[url=/film/solo-a-star-wars-story]Solo: A Star Wars Story[/url]” en uge inden “[url=/film/deadpool-2]Deadpool 2[/url]”. Hvem vinder? “Deadpool”-skaberen Rob Liefeld er ikke i tvivl!

[i]Læs også: [url=/fox-marvel-goer-deadpool-2-til-en-sommer-blockbuster]Fox-Marvel gør “Deadpool 2” til en sommer-blockbuster[/url][/i]

Liefeld mener slet og ret, at Disney har overvurderet styrken ved “Star Wars”-franchisen, når de åbner ugen lige inden den ventede “Deadpool”-sequel:

[i]”Disney lider af en vrangforestilling, de åbner ‘Solo’ en uge før ‘Deadpool 2’… Disney, jeg undskylder på forhånd, men jeg siger sandheden: Deadpool kommer til at smadre jer,”[/i] siger Liefeld til [url=http://comicbook.com/movies/2017/10/30/deadpool-2-solo-stary-wars-story-rob-liefeld/]ComicBook[/url].

Spørgsmålet er, om Liefeld får ret? “Solo: A Star Wars Story” får dansk premiere d. 24. maj, imens “Deadpool 2” altså åbner d. 31. maj.

I udgangspunktet er “Deadpool 2” ikke favorit. Den første film indtjente ganske vist 783 millioner dollars med en R-rating, der betød en smallere målgruppe.

Men det første “Star Wars”-spinoff – “[url=/film/rogue-one-a-star-wars-story]Rogue One[/url]” – overgik klart det Box Office-resultat med et samlet billetsalg på mere end en milliard dollars.

Han Solo eller Deadpool? Det bliver sommerens store blockbuster-spørgsmål.

[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]