I sidste uge kom det frem, at Lily Collins ikke ville være at finde i den kommende genindspilning af gyser-klassikeren “[url=/film/evil-dead-the]The Evil Dead[/url]”. Nu er hendes erstatning dog blevet fundet.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/lily-collins-dropper-ud-af-the-evil-dead-genindspilning]Lily Collins dropper ud af”The Evil Dead”-genindspilning[/url].[/i]
Jane Levy, der normalt optræder i tv-serien “Suburgatory”, snupper hovedrollen som den kvindelige version af kultfiguren Ash, der blev spillet af Bruce Campell i den originale version.
I den kommende genindspilning skal Levy spille Mia, som tager ud til en hytte i skoven sammen med fem venner for at komme sig over en overdosis. I stedet ender vennerne med at skulle kæmpe for livet, da de finder en bog omkring døden, der besætter dem en efter en.
Udover Levy er Shiloh Fernandez (“[url=http://filmz.dk/film/red-riding-hood]Red Riding Hood[/url]”) også blevet bekræftet som filmens mandlige hovedrolle. Fede Alvarez, der stod bag den succesfulde kortfilm “[url=http://filmz.dk/film/panic-attack]Panic Attack[/url]”, fra 2009, står for instruktionen på “[url=/film/evil-dead-2013]Evil Dead[/url]”, hvorfra han netop har fremvist det første billede fra settet.
[b][url=http://worstpreviews.com/images/headlines/temp/temp3218.jpg]Se set-billedet ovre hos WorstPreviews[/url].[/b]
