Dennis Hopper har fået en rolle i George A. Romeros “Land of the Dead”, som er den fjerde film i instruktørens zombie-saga, og efterfølger til “Night of the Living Dead”, “Dawn of the Dead” og “Day of the Dead”.

I den kommende film har zombierne overtaget verdenen og de få overlevende mennesker har forskanset sig i en tillukket by. En gruppe mennesker må forsvare byen, da de levende døde begynder at udvikle sig fra langsomme, hjernedøde zombier til mere kompetente skabninger.

Optagelserne skulle gå i gang til oktober i Winnipeg eller Pittsburgh, hvor Romeros originale film fra 1968 også blev optaget.