Skuespilleren Denzel Washington er nu i de afsluttende forhandlinger om at atter arbejde sammen med instruktøren Tony Scott og producer Jerry Bruckheimer i den romantiske thriller “Deja Vu” hos Walt Disney Studios.

I filmen skal Washington spille en FBI-agent med evnen til at rejse tilbage i tiden. Men på en opgave forelsker han sig i den kvinde som han skal redde fra at blive myrdet.

Trioen arbejde sidst sammen på ubådsthrilleren “Crimson Tide” fra 1995, der på verdensplan indtjente $159 mio. Washington havde desuden hovedrollen i Scotts “Man on Fire”, som netop er udkommet på dvd.

Scott er i øjeblikket i gang med at færdiggøre “Domino”, dusørjægerfilmen, som er skrevet af Richard Kelly (“Donnie Darko”) og som har Kiera Knightley i titelrollen.