Siden Sean Connery bestilte sin første martini som superagenten James Bond i “Dr. No” tilbage i 1962, har den ikoniske rolle kun været befolket af hvide mænd – senest den blåøjede og blonde Daniel Craig. Fik den afro-amerikanske skuespiller Denzel Washington lov at bestemme, vil Bond dog kunne se frem til at få lidt mere farve i kinderne i fremtiden.
[i]Se også: [url=//filmz-toppen-derfor-skal-du-se-den-lange-nymphomaniac]Filmz-toppen: Derfor skal du se den lange “Nymphomanic”[/url][/i]
[i]”Jeg vil gerne spille James Bond! Hvem er det nu, der spiller Bond i øjeblikket … Nå ja, Daniel Craig. Har de castet en anden som efterfølger endnu? Alle bør tweete ‘Denzel er James Bond’. Send det til producenterne! Vi starter kampagnen i dag,”[/i] skrev den 59-årige skuespiller til sine fans i en såkald AMA (AskMe Anything) på hjemmesiden Reddit.com.
Denzel Washington er dog ikke den eneste afro-amerikaner, der drømmer om at lande rollen som den første sorte James Bond.
Også skuespilleren Idris Elba skulle angiveligt være interesseret i at få [i]”licens til at dræbe”[/i]. Ligesom Denzel Washington hader Idris Elba også betegnelsen ‘Black Bond’. En betegnelse, som tidligere er blevet brugt i ønsket om en mørk skuespiller i rollen som James Bond.
[i]”Jeg afskyr udtrykket ‘Black Bond’. Jeg forstår det ikke. Vi siger jo ikke ‘White Bond’, men bare ‘Bond’. Jeg hader faktisk det udtryk, den frase er passé,”[/i] sagde Elba tidligere i år til ITV om Bond-rygtet.
Det bliver dog ikke lige foreløbigt, at James Bond tager skridte fra hvid brite til sort amerikaner. Daniel Craig er nemlig klar til at at påbegynde optagelserne til den 24. film i rækken senere på året.
