Det kan godt være, at George Lucas har forsøgt at peppe den biografaktuelle “[url=/film/star-wars-episode-i-den-usynlige-fjende-3d]Star Wars Episode I: Den usynlige fjende 3D[/url]” op med nye 3D-effekter, men der er stadig mange, der mener, at filmen langt fra lever op til de øvrige film i “Star Wars”-serien.
[i]
Læs også Filmz-artiklen: [url=http://filmz.dk/artikler/george-lucas-manden-man-elsker-at-hade]George Lucas – Manden, man elsker at hade[/url].[/i]

Magasinet TIME har samlet en række grunde til, hvorfor filmen stadig er noget møg. Her er nogle af dem:

1. Stift skuespil: Den eneste af skuespillerne, der leverer nogenlunde skuespil, er Ewan McGregor som den unge Obi-Wan.

[full]2. Kedeligt plot: Hvor de gamle film havde angrebet på dødsstjernen, Han og Leia på flugt igennem galaksen og Lukes opgør med sin far, har “Episode I”… Handelsforhandlinger og møder i senatet.

3. Jar Jar Binks.

4. Dårlig dialog: Der er mange, der mener, at dialog ikke er George Lucas’ stærke side. Det ser man ikke mindst i denne film.

5. Midi-chlorians: Hvad der i de første film var en universel og kosmisk energi er nu blevet til noget, der kan testes i et laboratorium. Og hvis du har 20.000 af dem per celle, kan du kalde dig Jedi…

6. Toilethumor: Som om at Jar-Jar, der træder i en lort, ikke var mere end rigeligt – filmen indeholder ikke mindre end tre prutte/lortevitser.

[i]Synes du også, at “Star Wars Episode I: Den usynlige fjende 3D” er noget møg, eller er kritikken stærkt overdrevet? Klik på ‘Kommentarar’ herunder for at diskutere i forummet.[/i][/full]