Lions Gate har nu annonceret, at de har planer om at lave tv-serier baseret på et par af deres mest profitable filmsucceser, og vil nu gå i gang med at udvikle spin-off shows til både “The Punisher” og “Dirty Dancing”.
Jon Feltheimer fra Lions Gate kan berette, at den amerikanske kabelgigant NBC vil stå for fremvisning af de to nye tv-serier, som begge formodes at have nye skuespillere på rollelisten.
Danseklassikeren “Dirty Dancing” fra 1987, der havde Jennifer Grey og Patrick Swayze i hovedrollerne, er allerede én gang før blevet lavet til en tv-serie, der kørte i 1988-89 med Patrick Cassidy som Johnny Castle og Melora Hardin som Frances “Baby” Kellerman.
