“Star Wars”, “Star Trek”, “Harry Potter”, “Indiana Jones”, “James Bond”. Filmselskaberne – og fansene – er glade for franchises, der giver biografgængerne mulighed for at vende tilbage til de kendte figurer og universer igen og igen og giver selskaberne mulighed for at bygge videre på allerede etablerede succeser.
På Filmz’ liste over Filmz i fokus er langt størstedelen af filmene franchises – eller potentielle franchises – og de mest populære filmserier har da også været særdeles lukrative for filmselskaberne i tidens løb.
“Harry Potter”-serien har omsat for svimlende 5,4 milliarder dollars på verdensplan, men de seks “Star Wars”-film er dog stadig den mest populære franchise igennem tiderne, hvis man tager højde for inflation.
Andre lukrative franchises tæller bl.a. “James Bond”, “Batman” og “Shrek”. For slet ikke at tale om “Avatar”, når efterfølgerne rammer biograferne…
[i]
Hvilke franchises synes du er verdens bedste? Klik på ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forummet.[/i]
