Disney chef om fyring James Gunn / Filmz.dk

Bob Iger har ikke fortrudt fyringen af James Gunn.

“Guardians of the Galaxy 3” er sat på pause efter fyringen af James Gunn – læs om det her.

Den ellers så succesfulde Marvel-franchise er dermed kørt ud på et sidespor. Men det får ikke Disney-chef Bob Iger til at fortryde:

[i]”James Gunn-beslutningen blev overbragt til mig fra en enig gruppe af chefer hos selskabet, og jeg støttede den. Jeg har ikke fortrudt beslutningen,”[/i] siger Iger til The Hollywood Reporter.

I kølvandet på beslutningen støttede et enigt “GOTG”-cast ellers Gunn, hvor særligt Dave Bautista har været vokal om sin støtte til Gunn og tilsvarende om modstanden imod Disney.

Den modstand får tilsyneladende ingen effekt. Disney står fast på fyringen af James Gunn.