De to tidligere Pixar-direktører, John Lasseter og Steve Jobs, har fået større indflydelse i Disney, og en af de første konsekvenser bliver at droppe de mange sequels til de populære klassiske Disney-film.
Det betyder, at det er slut med dvd-produktioner som f.eks. “Bambi II”, “Askepot II”, “Tarzan II” osv. Hvornår tiltaget træder i kraft er usikkert, så film, der er igangsat, som bl.a. “Askepot III”, vil formentlig stadig nå at få premiere.
Der vil dog stadig blive lavet film direkte til dvd via dvd-divisionen DisneyToon Studios, men for fremtiden er det kun originale idéer, som får lov til at få liv i Disneys tegnefilmsunivers.
