Som vi har skrevet tidligere [url=http://filmz.dk/frost-faar-en-efterfoelger]her på Filmz[/url], har der i længere tid været vedvarende rygter om en fortsættelse til Disneys populære animationsfilm [url=/film/frost]”Frost”[/url]. Og nu bekræfter filmstudiet, at der er noget om snakken.
[i]Se også: [url=/frost-faar-en-efterfoelger]”Frost” får en efterfølger[/url][/i]
Til marts bliver filmen nemlig fulgt op af en ny film, “Frozen Fever”. Efterfølgeren bliver dog en noget kortere version, da der er tale om en kortfilm på syv minutter, oplyser Disney.
Den nye kortfilm vil bringe et gensyn med de velkendte figurer fra den første film, og historien er centreret omkring prinsessen Annas fødselsdag.
“Frozen Fever” kan ses i de danske biografer fra den 12. marts, hvor den vil fungere som forfilm til Disneys live action-eventyrfilm “Eventyret om Askepot”.
Med en indtjening på 1.274.219.009 dollars er “Frost” den mest indbringende animationsfilm nogensinde.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
