Danske fans blev lovet adgang til Disney Plus denne sommer – de må nu vente til september.
Tidligere på året meddelte Disney, at de nordiske lande ville kunne abonnere på Disney+ denne sommer – altså enten fra juni, juli eller august.
Nu annoncerer Disney-chef Bob Chapek under sit earnings call, at Disney Plus ganske vist udvider til juni – bare ikke i Danmark, men kun i Japan.
I stedet må de nordiske lande sammen med andre europæiske lande som Belgien, Luxembourg og Portugal vente til september med at få Disney+.
Hvornår i september? Hidtil har Disney lanceret Disney Plus på tirsdage, hvilket skete i USA herefter i Australien og senest i Storbritannien.
Derfor er fem datoer nu de mest realistiske for en Disney Plus-lancering i Danmark – 1. september, 8. september, 15. september, 22. september eller den 29. september.
Uanset hvilken dato så vil danske fans få adgang før Sæson 2 af “The Mandalorian”, der får premiere til oktober.
Læs også ‘Alt om Disney Plus‘.
Latinamerika får adgang til Disney Plus i slutningen af 2020.
