Facebook mister milliarder i reklameindtægter fra Disney i kølvandet på #StopHateForProfit.
Der er for tiden stort pres på de store tech-giganter som Twitter og Facebook for at moderere deres indhold i forhold til hadefulde indlæg.
Nu melder Disney sig ind i kampen for #StopHateForProfit, som kampagnen drives under.
Således har Disney Plus nu nærmest droppet penge til markedsføring hos Facebook, udtaler kilder til Wall Street Journal.
Dermed tilslutter Disney sig virksomheder som Unilever, Coca-Cola, Microsoft, Target, Starbucks og Verizon, som heller ikke vil annoncere hos Facebook, hvis ikke kampen imod had skærpes på platformen.
Også det Disney-ejede Hulu har skruet ned for reklame-pengene til Facebook.
Læs også ‘Disney Plus kommer til Danmark – her er dato og pris‘.
I første halvår af 2020 brugte Disney Plus alene i USA 210 millioner dollars på annoncering hos Facebook.
