Det har længe været hemmeligt, hvem Disney-stjernen Zendaya skal spille i Marvel Studios’ kommende reboot “Spider-Man: Homecoming”. Nu skulle det imidlertid være sikkert, at hun får æren af at spille ingen ringere end Mary Jane Watson.
[i]Se også: [url=http://filmz.dk/homecoming-instruktoer-derfor-er-vulture-ny-skurk-i-spider-man]”Homecoming”-instruktør: Derfor er Vulture ny skurk i “Spider-Man[/url]”[/i]
Der er to kilder, der til [url=http://www.thewrap.com/zendaya-spider-man-homecoming-role-reveal-mary-jane-watson/]The Wrap[/url] kan fortælle, at det seneste manuskript afslører, at Zendaya slet ikke spiller karakteren Michelle, som hun ellers var castet som, men derimod selveste Mary Jane – Spider-Mans kæreste.
Eller i hvert fald én af dem. I Sonys “The Amazing Spider-Man” var Gwen Stacy pigen i Peter Parkers liv, imens det som bekendt var Mary Jane i skikkelsen af Kirsten Dunst i Sam Raimis udgaver.
Og måske bliver der kamp om Peter Parkers gunst i “Homecoming”, der er gjort yngre og sat i high school. Således skal også 15-årige Angourie Rice medvirke, hvilket kunne tyde på, at der er flere interessante piger for Tom Hollands hovedrolle.
“Spider-Man: Homecoming” får premiere d. 6. juli i 2017.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]Følg FILMZ på FACEBOOK[/url].[/i]
