Hank Azaria dropper stemmer Apu racisme The Simpsons / Filmz.dk

Hank Azaria stopper som stemmen bag “The Simpsons”-karakteren Apu.

Igennem 30 år har amerikanske Hank Azaria lagt indisk-amerikansk stemme til “The Simpsons”-karakteren Apu Nahasapeemapetilon. Nu er det slut.

Det bekræfter Hank Azaria nu selv efter anklager om racisme:

[i]”Jeg laver ikke stemmen mere… Hvad de gør med karakteren, er deres beslutning. Det er op til dem, og det har de ikke fundet ud af endnu… Vi føler alle, at det er det rette at gøre,”[/i] siger Azaria til Slashfilm.

Apu-karakteren blev i 2017 problematiseret af komikeren Hari Kondabolu i dokumentarfilmen “The Problem with Apu”, der beskyldte “The Simpsons”-holdet for med Apu at være skyld i negative stereotyper og racistiske mikroaggressioner imod en minoritet.

Hari Kondabolu har reageret på nyheden om Hank Azarias stop med en bøn til “The Simpsons”-skaberne om ikke at droppe Apu, men derimod ændre karakteren.

Læs også ‘“Leaving Neverland”-konsekvenser: Fjerner afsnit af “The Simpsons”‘.