Til de mange fans af Peter Jacksons filmtrilogi “Ringenes Herre” udsender Sony Pictures til november en speciel dvd-udgave af dokumentarfilmen “Ringers: Lord of the Fans”. Traileren kan ses hos Sony Pictures.

Filmen udforsker hvordan Tolkiens succesfulde værk “Ringenes Herre” har haft indvirkning på den vestlige populærkultur gennem de sidste 50 år. I filmen finder man bl.a. Peter Jackson, Elijah Wood, Viggo Mortensen og mange af de andre skuespillere, der medvirkede i den populære filmversion.

Af ekstramateriale medfølger kommentarspor, featurettes og fire slettede scener.

“Ringers: Lord of the Fans” udkommer på R1-dvd 22. november.