Hvis man er fan af 80’er-serien “Dollars” (“Dynasty”) er der nu håb forude for et gensyn. 19. april bliver sæson 1 nemlig udgivet på R1 DVD og stjernerne John Forsythe, Joan Collins, Heather Locklear og Linda Evans kan atter komme hjem i din stue.

Udgivelsen indeholder 4 DVD’er og hvert afsnit er naturligvis i 4:3-format og har desuden et Dolby Surround lydspor på både engelsk, fransk og spansk.

Af ekstramaterialer vil der bl.a. være kommentarspor med Esther Shapiro på episoden “Oil” del 1 og del 2, et kommentarspor med Esther Shapiro, Al Corley og Pamela Sue Martin på episoden “The Testimony”, samt et familietræ for Pamela, en Al Corley profil, en Sue Martin profil og nogle fraklip.