Producer Lauren-Shuler Donner, som arbejdede på de to første “X-Men” film, fortæller at hun får mange spørgsmål omkring den kommende “X-Men 3”, og hun løfter gerne lidt af sløret for hvad man kan forvente sig af filmen.

Hun fortæller at Dan Harris og Mike Dougherty, som var manusforfattere på “X2”, også vil skrive manuskriptet til den tredje film i mutant-serien. Samtidig med at produktionen går i gang på “X-Men” filmen, som Donner håber vil være færdig til 2005, vil man starte forberedelserne på filmen om “Wolverine”. Denne vil dog først blive udgivet efter “X-Men 3”.

Alle “X-Men” fans har deres yndlings X-Men karakter, og Donner fortæller at hun meget gerne ser Gambit i den kommende film. Produceren vil desuden gerne have hele ensemblet fra de første to film med igen – inklusiv Halle Berry som Storm:

“[i]Jeg kan ikke forestille mig at lave den uden [Ian McKellan] eller Patrick [Stewart] eller nogen af hovedpersonerne… og Halle [Berry]. Vi må være sikre på at [Storm] bliver brugt godt og at vi har et fedt fedt handlingsforløb for hende, eller måske laver vi en Storm film… hvem ved?[/i]”

Donner afslører også at plottet omkring Dark Phoenix, som blev introduceret i “X2”, vil blive fortsat i “X-Men 3”.