Ved den netop overståede Bodil-prisuddeling scorede den sidste del af Per Flys samfundstrilogi, “Drabet”, stort blandt de eftertragtede priser, der uddeles af Filmmedarbejderforeningen.
“Drabet” blev kåret som sidste års bedste danske film, Jesper Christensen fik prisen for bedste mandlige hovedrolle og Charlotte Fich for bedste kvindelige birolle, begge for deres medvirken i “Drabet”.
Trine Dyrholm fik en Bodil for bedste kvindelige hovedrolle i den politiske gyser “Fluerne på væggen”, mens Nicolas Bro fik prisen for bedste mandlige birolle for sin præstation i “Voksne mennesker”.
“A History of Violence” fik en Bodil for bedste amerikanske film, og “Der Untergang” tog prisen som bedste udenlandske, ikke-amerikanske film.
