Efter der længe har været stille omkring det mulige projekt, har Steven Spielbergs filmselskab, DreamWorks, annonceret, at de vil producere en film om den berømte tegneseriekarakter Tintin. Nick Rodwell fra Hergé-studierne afslørede, at Hollywood-selskabet vil påbegynde forberedelserne til filmen, der vil være i biograferne om cirka to år.

Det er stadig ikke afgjort hvilken af de 24 album om den frygtløse journalist, der vil blive filmatiseret først. Men ifølge Rodwell vil der blive lavet flere fortsættelser, hvis den første film er en succes.

Der har været tale om at lave film om Tintin lige siden figurens skaber, George Remi, også kendt under navnet Hergé, døde i 1983. Det er dog endnu ikke lykkedes Tintin at komme til Hollywood på grund af produktionsmæssige og finansielle problemer. Spielberg har været forbundet med et muligt Tintin-projekt siden [url=http://www.filmz.dk/forum/item/1673/#]2002[/url].