Efter den hårdtpumpede actionfilm “[url=/film/dredd]Dredd[/url]” endte med at blive en gigantisk fiasko i biograferne, hvor den blot indtjente 35 mio. dollars på verdensplan ud fra et budget på 50 mio., så det sort ud for Judge Dredds fremtidige filmkarriere. Det lader dog nu til, at der alligevel er håb forude.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/blodet-flyder-i-ultra-voldeligt-klip-fra-dredd]Blodet flyder i ultra-voldeligt klip fra “Dredd”[/url].[/i]

Imens filmens producer, Adi Shankar, kan bekræfte, at en efterfølger næppe bliver til noget, så kan han dog samtidig åbne op om en anden mulighed for at bringe Judge Dredd tilbage.

Der arbejdes nemlig for tiden på at stable en kortfilm på benene, hvor Judge Dredd vil være i hovedrollen, ligesom vi tidligere så det med Thomas Jane tilbage i rollen som The Punisher i kortfilmen “Dirty Laundry”, der fik stor ros. [url=http://www.youtube.com/watch?v=bWpK0wsnitc&feature=player_embedded]Se kortfilmen her[/url].

Det er endnu uvist, om Karl Urban vil vende tilbage i rollen som Judge Dredd, skulle kortfilmen blive til noget.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]