Kilder tæt på Warner Bros. fortæller at instruktøren McG (“Charlie’s Angels”, “Charlie’s Angels: Full Throttle”) skal instruere den kommende Superman film, men at filmselskabet ikke vil offentliggøre det før produktionen er parat til at gå i gang.

Samtidig fortæller disse kilder at McG gerne ser Drew Barrymore, som han arbejdede sammen med på de to “Charlie’s Angels” film, i rollen som Supermans kærlighedsinteresse, Lois Lane.

Der er stadig ingen forlydender om hvem som skal spille hovedrollen som manden fra Krypton, men McG har før udtalt at han har tre potentielle skuespillere i tankerne.