MGM har [url=http://www.filmz.dk/forum/item/30943/]tidligere[/url] afsløret, at de har planlagt en ny filmfortolkning af det klassiske cyberpunk-actionbrag “RoboCop”, og nu kan Ed Neumeier – der stod bag manuskriptet til Paul Verhoevens originale film – i et interview afsløre, at han er meget interesseret i at skulle instruere den nye udgave.
[i]”Jeg ville være helt vild med at lave en ‘RoboCop’-film,”[/i] udtaler Neumeier. [i]”Jeg har faktisk en masse idéer til, hvad vi kan gøre med RoboCop nu. Han er en meget afgørende figur for tiden.”[/i]
Neumeier ser nemlig tidens politiske klima som en ideel mulighed for sin skrivestil, der gjorde originalfilmen om cyborgstrømeren til en af dens tids mest undergravende film.
Forfatteren forklarer: [i]”Det kunne være sjovt at sige, at der er et gennemtrængende klima af frygt i medierne, der siger, at vi skal blive hjemme, købe flere ting, og at vi ikke skal protestere eller stille spørgsmålstegn ved noget? Så vi vil muligvis nok lege lidt med det.”[/i]
Om MGM også vil vælge Neumeier som instruktør – eller blot beholde ham som manuskriptforfatter – vil tiden vise, når filmselskabet fastsætter en dato for produktionen på projektet.
Den originale “RoboCop” fra 1987 havde Peter Weller i hovedrollen som den unge ihærdige betjent Alex Murphy, der efter at være blevet dræbt i tjenesten bliver genoplivet som en lovhåndhævende cyborg, der bliver plaget af hjemsøgende minder fra sit tidligere liv.
